





Efter sit hattrick i forårspremieren mod Lolland-Falster Alliancen promenerede Anders K. Jacobsen igen sin målnæse, da Næsby skærtorsdag besøgte Brabrand.
Den 22-årige Næsby-topscorer, der i løbet af vinterpausen er blevet kædet sammen med både OB og Silkeborg, slog først til i 19. minut og så igen fem minutter før pausen. Dermed er han oppe på 12 mål i denne sæson - og fem træffere i to forårskampe.
Steffen Sørensen reducerede for Brabrand, men først i tillægstiden. Næsby vandt 2-1 og er igen kun syv point bag topholdet FC Fyn i 2. division Vest.
Samtidig var oprykkerne Kjellerup på besøg i Otterup, hvor de vandt en vigtig 1-0-sejr takket være Anders Holveds scoring i det 54. minut.
Tidligere på dagen vandt Skjold 4-1 over Lindholm på udebane, blandt andet på to mål af Mikkel Steinlein. Lindholm blev reduceret til ti mand med en halv time tilbage, da Skjold førte 2-1.



Kjellerup
Otterup
Lindholm
Næsby Boldklub
Brabrand IF
Skjold
CampoBet 2. division
































