2. Division -Blokhus FC ansætter talentchef
Foto: Blokhus FC
2009-06-19 19:35:52
Foto: Blokhus FC

Blokhus FC ansætter talentchef

Ambitiøse Blokhus FC ansætter talentudviklingschef i bestræbelserne på at opbygge et større netværk i de omkringliggende klubber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det bliver den tidligere cheftræner i Blokhus FC, Henning Pedersen, der fremover skal varetage jobbet som talentudviklingschef i Blokhus FC. Fremadrettet skal han koordinere et fælles elitehold efter en model, der blandt andet er brugt af Viborg.

- Blokhus FC vil i fremtiden arbejde på et målrettet samarbejde med så mange af omegnsbyernes klubber som muligt for styrke talentudviklingen via en overbygning af elite ungdomshold, hvor vi kan være primus motor i denne fælles udvikling for at skabe det nødvendige træningsmiljø, lyder det således i en pressemeddelelse fra klubben.

- Vi har ansat Henning Pedersen, som hidtil har været cheftræner for Blokhus FC. Vi er meget glade for at Henning har sagt ja til at udvikle denne afdeling. Ud over at Henning selvfølgelig allerede har et stort kendskab til områdets talenter, var han manden bag samme talentudviklingskoncept i Viborg og omegn, hvor han på rekordtid fik lavet en struktur mellem 22 klubber, som i dag er en stor faktor i området.

Henning Pedersen starter dags dato i den nyoprettede stilling.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce