I sidste uge kom det frem, at både Brøndby og FC København skulle bejle gevaldigt til Næstveds blot 16-årige keeper Viktor Anker. Fredag formiddag kan de blågule så melde ud, at de har sikret sig Anker på en treårig aftale.
- Viktor Anker er et rigtig stort målmandstalent, som vi gerne vil hjælpe med at videreudvikle. Vi tror på, at han går en meget spændende fremtid i møde, og i vores professionelle setup og under vores dygtige stab af trænere, får han de bedste muligheder for at udløse potentialet, siger sportschef Per Rud til Brøndbys hjemmeside og fortsætter:
- Vi har i forvejen nogle af landets største målmandstalenter, også i årgangene tæt på Viktor, men med vores ambitioner skal vi have hård konkurrence på alle pladser også på talentholdene.
- Viktors skifte er et godt eksempel på vores øgede talentsatsning og vores ambition om at samle landets allerbedste talenter her i Brøndby. Det er en vigtig del af talentstrategien, som vi er i fuld gang med at implementere i hele klubben, lyder det
195 centimeter høje Viktor Anker, der er en del af det danske U16-landshold, bliver i første omgang en del af U17-truppen i Brøndby.


Brøndby U17
U17 Ligaen






























