Bronzevinderne Brøndby har forstærket sig i forreste kæde, hvor den 25-årige angriber Bruno Cardoso efter en vellykket prøvetræning nu er blevet lejet for de næste 12 måneder af Corinthians Paranese.
- Jeg er naturligvis glad for, at det er lykkes at tilknytte Bruno. Han er en dygtig angriber, som tilfører truppen en ny dimension i offensiven, hvor han indgår på lige fod med de andre angribere i kampen om en plads i startopstillingen, siger cheftræner Henrik Jensen og tilføjer:
- Bruno er en direkte type, der også kan indgå i kombinationsspillet, og så kan han lide at afslutte. Samtidig fylder han meget i feltet, og med den spillestil, vi arbejder med, vil han give os en ekstra tyngde i offensiven, som vi forhåbentlig kan udnytte.
Bruno er allerede tiltrådt i Brøndby, og han er med i eftermiddag, når reserverne møder AB, ligesom klubben håber på, at få angriberen erklæret spilleberettiget til Europa League-kampen mod Buducnost på torsdag.


Coritiba
Brøndby IF
3F Superliga
Serie B






























