International -Brøndby-stortalent til prøvetræning i Lille
2008-03-02 09:32:18
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Brøndby-stortalent til prøvetræning i Lille

Lille har kig på Brøndbys unge stortalent Patrick Mortensen, og den høje angriber indleder i morgen en tre dage lang prøvetræning i den franske klub.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Patrick Mortensen fik debut på Fremad Amagers førstehold i 1. Division i en alder af bare 17 år. I sommer skiftede han til Brøndby, men opholdet på vestegnen kan vise sig at blive kort. Franske Lille har således set sig lune på den 190 centimeter høje angriber og skal fra i morgen have ham ned på en tre dage lang prøvetræning.

- De vil se ham træne med deres allerstørste talenter, og han vil blive studeret grundigt, udtaler Mortensens agent, Mikkel Beck, til Ekstra Bladet.

I Brøndby er man godt tilfreds med, at man for et halvt år hentede den høje angriber på Amager. Mortensen har i hvert fald til fulde overbevist Brøndbys U/21-træner Peer F. Hansen om sine kvaliteter.

- Patrick er en meget spændende spiller. Taktisk klog og meget målfarlig, lyder beskrivelsen fra Hansen.

Patrick Mortensen er på kontrakt i Brøndby frem til 2009.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce