Corinthians’ brasilianske landsholdsspiller Paulinho har gennem noget tid tiltrukket sig interesse fra diverse europæiske storklubber. I vinter var Inter fremme med snuden, og senest har snakket gået på, at Tottenham var interesserede.
Nu bekræfter Corinthians, at man ligger i forhandlinger med Spurs.
- Der er godt skub i situationen. Vi skal have nogle detaljer på plads i forhandlingerne. Jeg kan ikke sige endnu, om han skifter, men samtalerne forløber godt, siger sportschef i Corinthians, Edu Gaspar, til det brasilianske medie UOL Esporte.
Ifølge UOL koster den 24-årige midtbanespiller omtrent 150 millioner kroner. Han har stadig kontrakt med Corinthians to år endnu.


Corinthians
Tottenham
Premier League
Serie A
Statsliga




























