Danmark -DBU skærer i licensklubberne
2011-04-28 17:02:06
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

DBU skærer i licensklubberne

DBU har nu offentliggjort licenserne for den kommende sæson i ungdomsrækkerne, og der er dårligt nyt for blandt andet Silkeborg, SønderjyskE, AB og Viborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En omstrukturering har medført et fald af antallet af danske klubber med ungdomslicens og dermed også økonomisk støtte og plads i enten U19 og U17-Ligaen eller Divisionen - I alt 25 mod tidligere 31 klubber har fået licens, ligesom et håndfuld wild cards bortfalder i forhold til indeværende sæson.

A+-kategorien udgår desuden og erstattes af en regulær A-licens, som er tildelt AaB, AGF, Brøndby, FCK, FCM, FC Nordsjælland, Lyngby, OB, Randers Freja, Vejle og Esbjerg, som dermed udgør henholdsvis U19 og U17-Liga i næste sæson.

- Licensudvalget har i år haft den utaknemmelige opgave at skære ned på antallet af licensklubber som følge af den evaluering af licenssystemet, der blev gennemført i efteråret 2010. Mange klubber oplever, at selv om de laver lige så god eller bedre talentudvikling, så tildeles de et lavere licensniveau i det kommende år, eller måske slet ingen licens. Det skyldes, at overliggeren er hævet, eller at andre klubber har udviklet sig endnu bedre, siger Christian Kofoed, formand for DBU's Licensudvalg.

14 klubber har fået B-licens og AB, Silkeborg IF og Viborg FF er således alle blevet degraderet fra U19-Ligaen til U19-Divisionen, mens AB og SønderjyskE lider samme skæbne i U17.

Helt ude i forhold til den nuværende sæson er hos U19; BSV, Kolding FC, LFA, Svendborg og Vanløse, der alle mister deres hold i U19-divisionen. Ud af U17-divisionen glider Vanløse, LFA, HIK og Frem.

Annonce
Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce