Danmark vil gerne have en stjerne på landsholdstrøjen, så man kan vise modstandere og tilskuere, at man har vundet EM-turneringen i 1992. Men selvom DBU flere gange har anmodet om tilladelse, har UEFA afvist ønsket.
Seneste i marts forsøgte DBU at få tilladelse af UEFA til at bære en stjerne som eksempelvis Tyskland, Frankrig og Spanien, men det europæiske fodboldforbund afviste anmodningen med den begrundelse, at stjerner på trøjen symboliserer VM-sejre.
- Men svaret fra UEFA har været klart, begge gange vi har rejst det, siger DBU's kommunikationschef Lars Berendt til Politiken.
- Der er en manglende logik i det i forhold til, at vi ikke kan reklamere med, at vi på et tidspunkt har vundet den turnering, siger han.
Lars Berendt viser dog forståelse for UEFA's argument om, at det samme symbol ikke kan symbolisere sejre i to forskellige turneringer, så indtil man laver en specifik EM-stjerne, må Danmark klare sig uden.


EM
Danmark





























