Eliteserien -David N: Patrick O. har fantastiske idéer
2014-02-09 15:13:22
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

David N: Patrick O. har fantastiske idéer

Strømsgodsets danske assistenttræner David Nielsen jubler over tilgangen af Patrick Olsen, der passer perfekt ind i mesterklubbens for Tippeligaen atypiske spillestil.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

U21-landsholdsspiller Patrick Olsen er taget fra Inter til Norge og Strømgodset på en etårig lejeaftale, og det glæder klubbens danske assistenttræner David Nielsen.

- Patrick skal være med til at definere vores spillestil endnu mere end den allerede er. Omvendt ønsker vi at give ham en masse erfaring. Både i den hjemlige liga og i Champions League-kvalen, som vi skal spille i efteråret, siger Nielsen til bold.dk og uddyber:

- Vi har allerede en velfungerende spillestil, og vi er atypisk norsk et meget spillende hold, der ønsker at bruge midtbanen meget. Og her har Patrick nogle fantastiske idéer med bolden, og derfor passer han rigtigt godt ind hos os.

Godset har solgt sidste sæsons stjerne Stefan Johansen til Celtic, og i norske medier menes 19-årige Olsen at være hans direkte afløser.

- Vi er en klub, der udvikler unge spillere. Det gjorde vi med Stefan, og det gør vi med vores egne unge spillere. Nu er Patrick så koblet på, men det handler ikke om, at han skal erstatte Stefan eller noget.

- Han tilføjer noget nyt, og det er fantastisk for os. Alle i klubben er sindssygt glade for, at vi har fået fingre i Patrick, siger Nielsen og tilføjer om planerne med danskeren:

- Han er for os en 8'er eller en 6'er, der fordeler spillet på midten af banen. Det har han vist på U21-landsholdet og i de kampe han trods alt fik for Inter i sommeren preseason, hvor han virkelig viste sig frem.

19-årige Olsen er lejet for hele 2014.

mikael@bold.dk

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce