International -Derby-anfører anbefaler Reid
2010-07-09 12:25:07
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Derby-anfører anbefaler Reid

Derby-anfører Robbie Savage har fungeret som ekspertkommentator for BBC under VM, og han lagde mærke til FCM's Winston Reid, som anbefaler til Championship-klubberne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere Blackburn, Leicester og Birmingham-spiller Robbie Savage har fungeret som ekspertkommentator for BBC under VM. Den hårdføre midtbanespiller er forsat aktiv og forsætter i næste sæson som anfører for Championship-klubben Derby.

Under VM dækkede Savage blandt andet et par af New Zealands kampe og her fik han øjnene op for spilleren til højre i tremandsforsvaret.

- Spilleren på højre side for New Zealand, Winston Reid, skilte sig ud. Hvis jeg var manager i Championship, ville jeg tage chancen med ham, siger 35-årige Savage til This is Derbyshire.

Winston Reid har selv udtrykt ønske om at prøve talentet af i udlandet, og Premier League-klubben Blackburn har været nævnt i den forbindelse.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce