6. Division -Desperat Claus Bech vil finde en klub
2009-11-09 11:04:43
Foto:

Desperat Claus Bech vil finde en klub

Dansk-færingen Claus Bech Jørgensen føler stadig, at han kan være med på højt niveau og ærgrer sig over, at ingen tilsyneladende kan bruge ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I sommer trænede Claus Bech Jørgensen med i Port Vale, men det blev aldrig til en kontrakt for midtbanespilleren, der i stedet rykkede til Fleetwood Town FC, der huserer i den femtebedste engelske række, Blue Square Premier.

Her har den 33-årige dog kun spillet for at holde formen ved lige, og den tidligere Horsens-spiller er godt og grundigt træt af, at han ikke kan finde en ny klub på et højt niveau.

- Det er meget frustrerende for mig. Jeg ved, at jeg stadig kan gøre et godt job for nogen, men det er svært at få en chance, når man har holdt pause, siger Claus Bech Jørgensen til Sunday Mercury.

- Jeg har spillet nogle få kampe for Fleetwood Town for at holde formen ved lige, og jeg løber hver dag, så formen er rigtigt god. Jeg føler stadig, at jeg har en masse at tilbyde på Championship- eller League One-niveau.

Claus Bech Jørgensen, der har spillet ti landskampe for Færøerne, har været i engelsk fodbold siden 1999.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce