1. Division -En-armet angriber gjorde comeback
Foto:
2007-11-17 15:41:25
Foto:

En-armet angriber gjorde comeback

Den tidligere paraguayanske landsholdsangriber Julio Gonzalez Ferreira spillede fredag sin første professionelle kamp i to år, efter at have fået amputeret sin venstre arm som følge af et biluheld.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Et biluheld satte for to år siden en brat stopper for Julio Gonzalez Ferreiras spilletid hos den italienske Serie B-klub Vicenza. Uheldet var så alvorligt, at man var tvunget til at amputere angriberens arm, men trods dette handicap gjorde Ferreira i går comeback i den bedste paraguayanske liga for klubben Tacuary:

- Jeg vil aldrig glemme denne dag, udtalte Ferreira efterfølgende til avisen ABC Colour og fortsatte, - Jeg spillede igen efter uheldet, og alt gik som det skulle. Jeg spillede på lige fod med de andre, og jeg gik endda hårdt til nogle af dem.

Den en-armede frontløber understregede ved samme lejlighed, at han ikke forventer at blive skånet af de andre spillere på banen:

- Jeg vil have dem til at behandle mig som enhver anden spiller. Jeg vil have, at de skal markere mig og sparke mig, for det har jeg tænkt mig at gøre ved dem.

26-årige Ferreira, der tidligere har optrådt på det paraguayanske landshold, fik en time på banen i kampen mod Olimpia, som sluttede 1-1.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce