International -Everton ude efter Shelbourne-back
2014-05-20 12:32:41
Foto:

Everton ude efter Shelbourne-back

Everton kigger igen mod mindre klubber for at finde en back. Klubben forhandler med Shelbourne om et køb af Ryan Robinson.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For fem år siden betalte Everton blot en halv million kroner for Seamus Coleman, der blev hentet i Sligo Rovers. Han har siden udviklet sig til at være fast mand i klubben, så nu forsøger Everton at gentage kunststykket.

Igen kigger man mod Irland, denne gang mod Shelbourne, hvor den 18-årige back Ryan Robinson løber rundt. Han har allerede været til prøvetræning i klubben, og nu vil Everton så have ham i folden.

- Vi har intet problem med at lade ham skifte til et højere niveau i England. Everton forhandler med os i øjeblikket og vi håber, at en handel snart er på plads, siger Shelbourne-boss Johnny McDonnell til SkySports.

Shelbourne-bossen vil i første omgang ikke have ret meget for Robinson, men til gengæld vil han have nogle klausuler der for alvor kan skæppe i kassen, hvor backen får succes i Everton.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce