Danmark -FC Nordsjælland vandt Viasat Cup
2006-06-07 21:59:12
Foto:

FC Nordsjælland vandt Viasat Cup

FC Nordsjælland vandt træningsturneringen Viasat Cup med finalesejr 3-1 over AaB på Aalborg Stadion. Anders Due afgjorde kampen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AaB fik en drømmestart på finalen, da Paul Hübertz allerede inden udgangen af første spilleminut bragte nordjyderne foran med 1-0. Men Hübertz og AaB fik ikke meget mere ud af dén scoring, end at angriberen blev Viasat Cup-topscorer med fem mål.

FC Nordsjælland spillede nemlig langt bedre end AaB på denne juniaften, og da først Anders Due havde udlignet til 1-1, smuldrede det langsomt, men sikkert for Erik Hamréns tropper.

FCN kom foran med 2-1 godt et kvarter før tid, da kampens bedste spiller Anders Due rykkede over trekvart banehalvdel og sendte et skud af sted, som målmand Casper Jacobsen ikke kunne holde. Jukka Santala sendte riposten i nettet og afgjorde reelt kampen.

Otte minutter før tid fjernede Jonathan Richter enhver tvivl, da han efter en fejl i AaB-forsvaret gjorde det til 3-1 og sikrede FC Nordsjælland sejren i den første udgave af Viasat Cup.

Annonce
Annonce
Annonce