Jacob Albrechtsen kunne i går fortælle bold.dk, at han forlader FC København, når hans kontrakt til sommer udløber. Samtidig stod det offensive talent Saban Özdogans kontrakt til udløb, men parterne er nu blevet enige om en toårig forlængelse.
- Det er glædeligt at se den fremgang Saban Özdogan har haft den seneste tid. Saban har potentialet og derfor har vi også en stærkt tro på at han kan få sit gennembrud i F.C. København, siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til klubbens hjemmeside.
Özdogan, der i søndags rundede 20 år, har spillet i alt fire førsteholdskampe for FC København. Han har optrådt i Europa League, Champions League, Royal League og pokalturneringen, men endnu har han SAS Liga-debuten tilgode.


FC København
3F Superliga































