10
Tiden i FC Midtjylland er ved at rinde ud for nigerianske Baba Collins. Den store angriber var i efteråret udlejet til russiske Alania Vladikavkas, og foråret kommer også til at byde på en lejeaftale.
Som bold.dk i sidste uge kunne berette skifter Collins nu til moldoviske FC Darcia, der frem til sommer har ham på en lejeaftale. 22-årige Collins har allerede forladt FCM for at støde til Darcia på deres træningslejr i tyrkiske Antalya.
Alt tyder på at Collins med lejeaftalen, den tredje i tiden i FCM, er færdig på den jyske hede. Til sommer udløber hans kontrakt med ulvene, samtidig med at lejeaftalen med Darcia udløber.


FC Midtjylland
Chisinau
3F Superliga
National Division
































