International -FCM'er færdig i Moldova
2011-06-03 13:51:11
Foto: Jesper Poulsen/bold.dk

FCM'er færdig i Moldova

FC Midtjyllands Baba Collins hjalp FC Dacia til mesterskabet, men hverken nigerianeren eller klubben er interesseret i at fortsætte samarbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar drog FC Midtjylland-angriberen Baba Collins til Moldova, hvor han skulle hjælpe FC Dacia med at forsvare duksepladsen og køre mesterskabet hjem. Missionen lykkedes, og Collins fik 10 kampe undervejs.

Men hverken FC Dacia eller Collins har været tilstrækkeligt tilfredse med opholdet.

- Klubben har valgt ikke at udnytte sin købsoption, og Baba har heller ikke selv ønsket at blive i Moldova, da hans gravide kone ikke har kunnet få visum, siger Collins' agent Andrew Zolotco til bold.dk.

Den 22-årige angriber har stadig tid at løbe på i sin kontrakt med FC Midtjylland, så lige nu står han til at vende tilbage til Danmark.

- Han er taget hjem til sin familie i Nigeria. Der er nogle forskellige muligheder for ham, som vi arbejder på, men lige nu holder han ferie og passer sin familie, siger Zolotco og afviser ikke, at Collins kan blive i Danmark - og måske i anden klub end FC Midtjylland.

- Alt er muligt, og vi lukker ingen døre. Baba er glad for Danmark, så det er naturligvis en mulighed for ham.

Collins kom ikke på tavlen i sine 10 optrædener i FC Dacia, men han leverede dog flere assists og sit karakteristiske hårde arbejde i frontkæden.

mikael@bold.dk

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce