3F Superliga -Fabricius: Ved ikke om jeg sparker igen
2011-04-19 20:26:01
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Fabricius: Ved ikke om jeg sparker igen

SønderjyskE’s Kenneth Fabricius brændte straffespark mod AC Horsens. Den stærke angriber ved ikke, om han nu mister hvervet som straffesparksskytte.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Nede 0-1 ude mod AC Horsens fik gæsterne fra SønderjyskE spillets største målchance, da Nabil Aslam rev Quincy Antipas ned i eget målfelt. Dommer Michael Svendsen dømte korrekt straffespark, men efterfølgende missede Kenneth Fabricius den store mulighed, da ACH-keeper Søren Jochumsen gik til den rigtige side, og fik reddet.

SønderjyskE fik udlignet senere i kampen, men Kenneth Fabricius, der med syv mål er klubbens topscorer, ved ikke, om han får lov til at sparke igen næste gang.

- Det er ikke aftalt noget, så jeg ved ikke, om det bliver mig igen næste gang. Selvfølgelig er det ærgerligt, men det kan jo ske, at man brænder et straffespark. Så er det bare med at komme videre derfra, siger Fabricius til bold.dk.

Onsdag møder SønderjyskE Silkeborg på udebane, hvor SønderjyskE har gode minder fra. Derfor håber angriberen på tre point til gæsterne.

- Det plejer at være nogen ret så taktiske opgør, som vi har, når vi mødes, og sådan tror jeg også, at det bliver i morgen. Vi har før haft gode oplevelser i Silkeborg, så jeg håber, at vi kan få tre point, siger Fabricius, der glæder sig over de mange offensive kort, som klubben har at spille.

- Vi har Søren Frederiksen fra FCK, og så er der Quincy Antipas og Mustafa Kucukovic, så det er rart, at vi har mange strenge at spille på. Det er en god ting, at der også er andre spillere, der kan tage noget af opmærksomheden, slutter angriberen.

SønderjyskE er placeret på syvendepladsen i Superligaen, og har fem point ned til nedrykningsstregen.

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce