Virakken omkring Irans deltagelse med sommerens VM-slutrunde har været stor.
For nylig så det dog ud til, at indrejseproblemerne var løst, og at Irans spillertrup og stab havde fået indrejsetilladelse til USA.
Nu beskylder Iran dog USA for at nægte indrejse til en række vigtige medlemmer af landsholdet stab.
Det skriver BBC.
Ifølge BBC skriver de iranske statsmedier, at fodboldforbundets leder og hans stedfortræder er blandt dem, der er blevet nægtet adgang til USA.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det Hvide Hus fortalte i forbindelse med, at spillertruppen blev tildelt visum, at Iran ikke ville få lov til at "misbruge dette system til at snige terrorister ind i USA under falske forudsætninger".
Tidligere på ugen fortalte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, at Irans fodbolddelegation ikke ville få lov til at inkludere personer med tilknytning til Den Islamiske Revolutionsgarde - en magtfuld gren af de iranske væbnede styrker.
Flere spillere i den iranske trup har aftjent obligatorisk militærtjeneste i gruppen.
Ifølge BBC har Irans ambassade i Tyrkiet beskyldt USA for "politisk forudindtaget indblanding i sport" ved at nægte yderligere visa til en "stor del af ledelsen og ledende medarbejdere" og "tekniske rådgivere".
I en erklæring fra ambassaden beskrives den amerikanske udmelding som en "hvidvaskning", og det tilføjes: "I har nu eskaleret den bevidste og diskriminerende behandling af Irans fodboldlandshold til det højeste niveau."
Iran har base i Mexico under VM. Oprindeligt skulle landet have holdt til i USA, men det er blevet ændret.
Iran er i gruppe med New Zealand, Belgien og Egypten. Alle tre opgør afvikles i USA.

Gør VM endnu sjovere
Få ekstra spænding i hver eneste VM-kamp med dit eget managerhold. Sæt holdet inden torsdag d. 11. juni kl. 21.00, og gør alt fra åbningskampen til finalen endnu sjovere at følge.
Udfordr venner, kollegaer og familie i jagten på håneretten. Når pointene tikker ind, bliver selv de sene gruppekampe umulige at slukke for.

FIFA VM
USA
Iran


































