6
Randers FC får i vinterpausen tilgang af Hobros Kasper Fisker, der har spillet et stort efterår hos nordjyderne. Det har kollegerne i 1. division bemærket, hvilket blev markeret onsdag aften.
Her blev Fisker nemlig kåret til Årets Profil i 1. division ved Spillerforeningens store julefest. Den 25-årige spiller efterfølger dermed Thomas Dalgaard, mens også blandt andre Søren Rieks og Peter Graulund tidligere har vundet titlen.
Kasper Fisker har siden 2008 spillet i Hobro, efter at være kommet til klubben fra Skive. Han har også tidligere i karrieren spillet i Randers.


Hobro
Betinia Liga






























