På papiret lugtede kampen mellem sidste års sølvvinder Glentoran og oprykkerne fra Bangor i den bedste nordirske række ikke af noget specielt, men opgøret i går var historisk.
Det var første gang nogensinde, at en nordirsk ligakamp blev spillet på en søndag, i det stærkt kristne land, hvor lørdage er til fodbold, og søndage er til kirken.
De få kristne spillere på holdene accepterede at spille kampen en søndag, da der var hul i programmet på grund af landskampspausen, og ud over 20-30 demonstranter foran stadion, forløb kampen uden problemer.
Tilskuerne bakkede også om opgøret, og på the Oval, beliggende i hovedstanden Belfast, kunne man endda notere sig en lille tilskuerfremgang. Favoritterne Glentoran vandt opgøret 1-0.


Glentoran
Bangor
Premiership






























