Godt nyt for Viborg-forsvarer
2005-10-11 20:52:36
Foto:

Godt nyt for Viborg-forsvarer

Viborgs faste forsvarsspiller Thomas Tengstedt er ved at være sin lyskeskade kvit og håber at være spilleklar i næste uge.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Viborgs stamspiller på venstre back, Thomas Tengstedt, har i den seneste tid været plaget af en væskesamling i sin venstre lyske, hvilket har holdt ham ude i næsten en måned. Tengstedt har været ukampdygtig siden hjemmekampen mod Brøndby den 18. september, men er nu begyndt at genoptræne mere intensivt og håber at være spilleklar snarest.

- Det er lidt op til Ove (Christensen, Viborgs træner, red.), hvornår jeg er med. Men jeg håber at være klar, så jeg kan spille engang i næste uge, siger Tengstedt til klubbens hjemmeside.

30-årige Thomas Tengstedt forventes at træne sammen med resten af Viborg-truppen i løbet af ugen, og den foreløbige dato for hans comeback er sat til den 23. oktober i SAS Liga-opgøret mod Esbjerg på Viborg Stadion.

Viborg møder inden da FC Midtjylland i lørdagens tv-kamp på SAS Arena. Her træder Søren Jensen formentlig endnu engang ind på venstre back i stedet for Tengstedt, som han har gjort i de seneste kampe.

Annonce
Annonce
Annonce