Frem må ikke skrive kontrakter, men med træner Christian Andersen i spidsen kan det alligevel lykkes at hente gode spillere til Valby-klubben.
Nu er endnu tre stødt til truppen. Efter tre år i blandt andet AB og svensk fodbold vender Samir Haiba tilbage til den klub, som han fik debut for helt tilbage i 1998 og har repræsenteret 168 gange. Og her får den 30-årige midtbanemand følgeskab af sin tidligere AB-holdkammerat Prince Nana.
Prince Nana benyttede foråret til at gøre sig bemærket i HIK, og nu er turen kommet til Frem. Her kan angriberen blandt andet se frem til konkurrence fra Patrick Wozniacki. Angribereren overgår til amatørvilkår efter også at have spillet sidste sæson i klubben.
Frem skal være i gear til 9. august, hvor Næstved venter på hjemmebane i sæsonpremieren.


BK Frem
Betinia Liga






























