For andet år i træk skal UEFA kåre årets bedste spiller i europæisk fodbold i sidste sæson, og fodboldforbundet har netop sendt nomineringslisten på gaden.
De 32 mand på listen er indstillet af journalister i UEFA's 53 medlemslande, og ikke overraskende er superstjerner som Cristiano Ronaldo, Lionel Messi, Xavi og Zlatan Ibrahimovic med i opløbet om at hædren.
Men et enkelt navn springer i øjnene. 16 mål i 31 kampe fot Bangor City har skaffet den i brede kredse ukendte, 27-årige waliser Leslie Davies en nominering.
Messi vandt sidste år prisen, som uddeles i forbindelse med lodtrækningen til Champions Leagues gruppespil. Han er blandt andre i kamp med tre af sine holdkammerater fra Barcelona, syv fra Real Madrid og fire fra Champions League-mestrene Chelsea.



Bangor City
Barcelona
La Liga
Premier League






























