Hvor blev han af: Enestående Ezeugo

Emeka Ezeugo er ikke den bedste udenlandske spiller i dansk fodbold gennem tiderne. Han rangerer vel knapt på en top-fem liste over de bedste nigerianske fodboldspillere i Danmark all-time. Men hans historie er til gengæld både bemærkelsesværdig og enestående, og det samme er humøret, da bold.dk fanger ham per telefon i Bangladesh.

- Hello, very nice to hear from Denmark. How are you?, siger den sympatiske Emeka Ezeugo.

Spottet i Indien

Vi skal tilbage til tiden lige før Superligaens fødsel i starten af 1990'erne. Lyngby deltager i en turnering i Indien, og her får man øje på en bomstærk nigerianer på det bangladeshiske hold Mohammedan SC.

- Jeg var man-of-the-tournament, og der var store sydamerikanske klubber til stede og interesseret i mig. Lyngby var konkrete og ville have mig, men de henvendte sig for sent i første omgang. Jeg var allerede skiftet til Pahang i Malaysia. Lyngby holdt dog kontakten, og jeg kom heldigvis alligevel til Danmark lidt senere, fortæller Ezeugo, der som ung mand i starten af 20'erne og en af de første afrikanere i dansk fodbold skulle bruge lidt tid til at falde til.

- Jeg husker min tid i Lyngby som fantastisk. Vi havde et kanonhold med adskillige danske landsholdsspillere. Vi spillede Europa Cup for mesterhold, og det var stort for mig. Jeg lærte meget.

- Klaus Berggreen hjalp og støttede mig meget i starten, hvor jeg lige skulle falde ordentligt til. Hans Bjerg Pedersen husker jeg også tydeligt. Han og hans familie var også en stor støtte og tog mig nærmest ind som en af deres egne. Sørgede for jeg fik hjemmelavet mad og så videre. I det hele taget var Lyngby fyldt med behagelige bekendtskaber, siger den i dag 44-årige Ezeugo.

Abelyde og banankast i Aalborg

Der var glimt af klasse, når Ezeugo gav den gas på grønsværen, og han fik endda debut for det nigerianske A-landshold i sin tid hos de kongeblå i en periode, hvor Nigeria havde et fremragende hold. Men profil blev han dog ikke i Lyngby, der sendte ham videre til et kort ophold i Frem, hvorfra AaB hentede ham til Aalborg.

- Jeg overvejede det grundigt. De gange, jeg havde været i Aalborg med Lyngby havde publikum været efter mig. De smed bananer på banen og råbte abelyde. Jeg var selvfølgelig lidt betænkelig, men besluttede mig for at opleve en anden del af Danmark også.

- Og AaB's fans stoppede med abelydene, da jeg kom derop. Jeg fik faktisk et glimrende forhold til dem. Jeg tror, de blev glade for mig. Jeg var forholdsvis målfarlig og gav altid mit bedste, selvom jeg spillede venstreback, hvilket var noget uvant for mig, siger Ezeugo, der understreger, at banankast og abelyde ikke var hovedårsagen til hans betænkeligheder:

- Jeg var mest nervøs for, at fansene ikke kunne lide mig som spiller. De racistiske tilråb gjorde mig ikke så meget. Hvis noget, motiverede det mig. Jeg tænkte; nu vil jeg op og score et mål, så de måske holder kæft.

- Jeg var den første afrikaner i AaB, og dengang var vi ikke mange mørke spillere i ligaen. Der var mine landsmænd Friday Elahor og Uche Okechukwu i Brøndby og Alphonse Tchami i Odense. Vi snakkede tit sammen over telefonen, og de var mere berørte af de racistiske tilråb, end jeg var. 'Brug det som motivation', sagde jeg til dem. 'Scor et mål, så skal de nok tie stille'.

- Jeg endte med at synes godt om Aalborg. Det var ikke så kosmopolitisk som i København, hvor jeg havde mange forskellige venner og bekendte af alle racer og nationaliteter, der var kun folk fra Aalborg. Men de var flinke, og jeg følte mig velkommen.

Tæt på at miste livet

Ezeugos hang til eventyr og oplevelser bliver tydeligt afspejlet i CV'et, der blev udbygget betragteligt efter knap fire år i Danmark. Men lidt mere om det senere.

Nigerianeren stoppede i AaB i 1994 efter et blandet ophold. Herefter blev det til korte ophold i ungarske Kispest Honved og tilbage i Danmark hos Fremad Amager, inden hans umiddelbart helt store chance opstod. Efter en prøvetræning stod Deportivo La Coruna nemlig klar med en aftale. Men inden den blev underskrevet indtraf katastrofen.

- Jeg var på landsholdsopgave hjemme i Nigeria og var involveret i et alvorligt trafikuheld. Jeg brækkede stort set alle knogler i min venstre side. Jeg tilbragte næsten to-og-et-halvt-år på et hospital i London. Det kostede mig hele min opsparing. Hverken klub eller forbund hjalp mig. Det var en livsændrede begivenhed. Jeg lærte at sætte mere pris på livet og på min fodbold.

- Det blev aldrig helt det samme efter ulykken, men jeg kom trods alt tilbage på banen og spillede videre i tre-fire år. Jeg nød virkelig de år af min karriere og var bare glad for at være i live, siger Ezeugo, der i sandhed har fortjent betegnelsen globetrotter.

Aktiv på fem kontinenter

Han kom tilbage på banen i 1997, og inden karrierestoppet i 2001 nåede han at spille i Indien, USA, Wales og Peru, og dermed nåede han som aktiv op på i alt 15 klubber i ni lande på fem forskellige kontinenter.

Og tendensen er fortsat siden. Udover at fungere som tv-ekspert, konsulent, talsmand for AIDS-sagen med mere, har Ezeugo således været træner i indtil videre USA, Peru, Nigeria, Indien og nu Bangladesh. Utilpasset og rodløs vil mange nok mene om en så broget karriere, men Ezeugo mener bare, han har fulgt sine instinkter.

- Jeg har altid haft lyst til at opleve så mange forskellige former for fodbold som muligt. Det har været enormt spændende. Jeg var fire år i Europa, men havde også lyst til at prøve Sydamerika. Muligheden opstod, så hvorfor ikke? Senere havnede jeg i Nordamerika. Jeg er tiltrukket af de forskellige kulturer, og elsker at møde nye mennesker rundt omkring i verden. Jeg får masser af venner, som jeg holder kontakten med. Også i Danmark, hvor jeg stadig snakker med en del folk, siger Ezeugo, der i de seneste år har opholdt sig mest i USA.

Vil samarbejde med dansk klub

- Men nu er jeg netop taget tilbage til Bangladesh, til min gamle klub Mohammedan SC. Det er den største klub hernede, men de har været igennem en svær periode. De ringede og spurgte om jeg ville hjælpe, og det vil jeg da gerne. Selvom det er en meget stor udfordring, siger Ezeugo, der håber, han på sin verdens-omrejse nummer to igen kommer forbi Danmark:

- Jeg håber, det sker en dag. Jeg vil elske at få chancen for at træne i Danmark. Men lige nu er det nok mest aktuel med et samarbejde med en dansk klub. Mohammedan SC kan lære noget af de danske klubber - både teknisk og organisatorisk. Et samarbejde med en dansk klub, hvor vi udveksler idéer og erfaringer og måske besøger hinanden på træningsophold, vil jeg meget gerne have op at stå, siger den tidligere Superliga-spiller med den utrolige historie, som næppe slutter her. 

Følg med hver søndag på bold.dk, hvor vi leverer en lidt skæv historie, der adskiller sig fra den normale nyhedsstrøm

mikael@bold.dk