FC Djursland rykkede i sommer ned fra 2. division vest, og siden man haft det svært i Danmarksserien, men til forårets bestræbelser har man nu sikret sig rutineret hjælp. Den tidligere Esbjerg- og Silkeborg-angriber Iddi Alkhag er således ansat som spillede assistenttræner.
- Der er ingen tvivl om, at Iddi kommer til at gøre en forskel på banen. Og jeg er ligeså sikker på, at han som menneske vil gøre en forskel i truppen. Han er en super fin fyr, og med sin personlighed og erfaring kan han hjælpe sine unge holdkammerater på vej og løfte noget af presset fra deres skuldre, når vi i foråret skal sikre billetten til en sæson mere i danmarksserien, siger FC Djursland-direktør Karsten Eland.
- Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor det også skal hænge sammen uden for fodboldbanen. Så da FC Djursland viste sig fleksible i forhold til mine ønsker, og jeg i Grenå får chancen for at prøve mig selv af som assistenttræner for Anders Bjerre, der selv har spillet på højeste plan, var jeg ikke i tvivl, tilføjer Alkhag.
33-årige Alkhag, der senest var i Hobro, kommer i FC Djursland til at arbejde og spille under den tidligere Superliga-profil Anders Bjerre, der fungerer som cheftræner.


FC Djursland
CampoBet 3. division


























