3F Superliga -Ingen overhaler Jens Gjesing
2008-04-21 18:19:07
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Ingen overhaler Jens Gjesing

Jens Gjesing har haft problemer med at komme på AGFs hold i foråret, men han ser selv lyst på fremtiden. Spiller han op til sit bedste, overhaler ingen ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

På det danske U21-landshold er Jens Gjesing fast mand i truppen, men i AGF har den unge spiller svært ved at få spilletid. I efteråret spillede han i 15 af 18 kampe, men i foråret har han fået chancen blot tre gange, heraf alle i marts måned.

Siden da har Gjesing måttet se yngre kræfter som Kasper Povlsen, Niels Kristensen og Martin Mikkelsen overhale ham i kampen om spilletid på den centrale midtbane, men Gjesing føler ikke selv, at de nævnte spillere er gået forbi ham

- Jeg må jo bare klø på, for at komme ind i varmen igen. Jeg ser ikke på det som om, at jeg er blevet overhalet. Hvis jeg bare leverer mit bedste, er der ikke nogen der overhaler mig. Det handler om, at jeg skal træne godt, og klø på, siger Gjesing til bold.dk.

På det seneste har Gjesing spillet 2. division for AGF, og her har han leveret gode præstationer.

- Jeg har ikke spillet så mange kampe, men det har været lidt op og ned i SAS Ligaen for mig. I 2. division har jeg spillet godt, siger Gjesing.

22-årige Jens Gjesing fik sin debut for AGF allerede som 18-årig.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce