Danmark -Kurland bliver U17-træner i FCN
2013-06-19 12:40:33
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Kurland bliver U17-træner i FCN

Den tidligere AB-træner Kasper Kurland er ansat som ny U17-træner i FC Nordsjælland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Den tidligere cheftræner i 1. divisionsklubben AB har nu fundet sig et nyt trænerjob. Han afløser således Sune Jensen som U17-træner hos de danske sølvvindere, FC Nordsjælland.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af FC Nordsjælland og den kultur, som klubben har opbygget. Det bliver spændende at skulle arbejde sammen med så faglig og menneskelig stærk en træner- og ledergruppe, som FCN har opbygget og udviklet igennem snart mange år, og som har sikret klubben så flotte resultater både på førsteholdet og på ungdomsholdene, siger Kurland til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Jeg har et godt indtryk af de værdier, som klubben har både på og udenfor banen, specielt i forhold til spillestilen og måden FCN vil spille og udvikle talenter og derfor er jeg også sikker på at FCN og jeg bliver et rigtig godt match.

Den afgående Sune Jensen fortsætter i FCN, hvor han blandt andet skal agere support i forhold til analyse og scouting for både ungdomsafdelingen og for Superliga-holdet.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce