For to dage siden skiftede Andreas Laudrup til St. Etienne, og det er en glad 22-årig kantspiller, der nu flytter til Frankrig, lyder det fra hans far Swansea-manager Michael Laudrup.
- Han er meget glad. Han boede i udlandet mange år med os, men det er første gang, han skal ud som spiller. Efter fire år i Nordsjælland fik han nu chancen for et lejeophold med mulighed for en kontrakt, siger Michael Laudrup ifølge ITV
- Jeg har snakket med ham de seneste dage, og han er meget glad. Uanset hvad der sker, er det godt for ham, mener jeg. Ikke mindst som spiller, for den franske liga er rigtig stærk, men også som menneske at skulle bo i udlandet og lære et nyt sprog, siger han.
Michael Laudrup var selv kun 18 år, da han i 1983 skiftede fra Brøndby til Juventus i Italien. Andreas Laudrup blev født ni år senere, da Laudrup spillede i spanske Barcelona.



Saint Etienne
Ligue 1































