Lyngbys SAS Ligatrup har fået tilgang af en af klubbens egne ungdomsspiller i form af den 19 år unge kantspiller Kevin Schmidt. Schmidt har været en del af klubbens succesfulde U-trup, og det bliver nu belønnet med en plads på førsteholdet.
- Jeg har sat mig nogle delmål, så jeg er utrolig glad for at dette mål nu er lykkedes. Til daglig har jeg arbejdet i en SFO på Trongårdsskolen, men nu bliver der tid til mere træning, siger Kevin Schmidt ifølge klubbens hjemmeside.
Kevin Schmidt kom til Lyngby fra Albertslund IF for fire år siden, og har været fast mand på klubbens U16-hold, U18-hold og U-truppen.


Lyngby Boldklub
3F Superliga






























