5
Efter 19 minutter kom FC Nordsjælland på vinderkurs i lokalopgøret mod Lyngby. Tobias Mikkelsen fulgte op på et stolpespark efter et hjørne, hvor Lyngby-keeper Rune Pedersen følte sig snydt for et frispark.
- Det er fandens svært at gøre noget, når der står en spiller og holder om én, siger Rune Pedersen til Ekstra Bladet.
Lyngby-kaptajn Morten Bertolt er enig med sin keeper.
- Der er et kæmpe frispark på Rune Pedersen ved deres 1-0-mål, siger Bertolt til samme avis.
Opgøret, hvor Michael Johansen var hoveddommer, sluttede med en 2-1-sejr til FCN.


Lyngby Boldklub
3F Superliga































