Thomas Mikkelsen oplevede i sidste sæson både at være første- og reservekeeper i FC Vestsjælland. På det seneste har der været sået tvivl om hans fremtid i klubben, da hans kontrakt sidste torsdag udløb, men nu er der kommet klarhed over situationen.
Mikkelsen har sat sin signatur på en ny etårig aftale, og dermed er målmandsposten i FCV godt dækket ind. I forvejen havde man kontrakt med unge Mads Petersen.
- Begge målmænd gjorde det rigtig godt i den forgangne sæson, så der er ingen tvivl om, at der vil blive gået til vaflerne under træningen og i diverse testkampe, når det drejer sig om at overbevise cheftræner Ove Pedersen om, hvem han skal foretrække, når det for alvor går løs igen, lyder det på klubbens hjemmeside.
Mikkelsen blev for to år siden hentet til FCV fra Næsby.



FC Vestsjælland
Betinia Liga































