International -Marokko afværgede ACN-fiasko
Foto:
2013-01-23 20:53:40
Foto:

Marokko afværgede ACN-fiasko

Marokko var nede 0-1 mod undertippede Kap Verde efter Platinis føringsmål, men fik udlignet til slutresultatet 1-1 ved Youssef El-Arabi.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 2. runde

FT

MAR

1 - 1

CPV

36'
01
Platini
Mål
78'
11
Youssef El Arabi
Mål

Marokko var favoritter, da man her til aften mødte ACN-debutanterne Kap Verde i holdenes anden gruppekamp ved slutrunden i Sydafrika. Men Kap Verde havde 0-0 fra mødet med Sydafrika med i bagagen, og man viste sig endnu engang som en modstander, man ikke bare tromler over.

Marokko havde overtaget opgøret igennem, men trods stjernenavne som Younes Belhanda, Mounir El Hamdaoui, Oussama Assaidi og Nordin Amrabat var det skuffende, hvad nordafrikanerne fik tilspillet sig af chancer.

I stedet tog undertippede Kap Verde føringen efter 35 minutter, da man brød Marokko på midterlinien og fik sendt Luis Carlos Almada Soares, der også går under kunsternavnet Platini, i en kontra.

Den 26-årige angriber fra Santa Clara i den næstbedste portugisiske række nåede akkurat bolden før Marokko-keeperen og lobbede elegant sit hold i front med 1-0.

Marokko blev ikke meget bedre spillende efter pausen, hvor det i den grad kneb med at få sat Kap Verde under pres. Man var dog langsomt frem til et bedre overtag, og 78 minutter fik man afværget fiaskoen.

Getafes Abdelaziz Barrada gik til baglinien og fandt skrået tilbage i feltet Granada-spilleren Youssef El-Arabi, der sparkede udligningen sikkert i nettet. Marokkanerne pressede slutteligt på for sejrsmålet, men det forblev 1-1, og begge hold lever dermed fortsat i turneringen.

Gruppe A toppes således af værtsnationen Sydafrika med fire point. Kap Verde og Marokko har hver to point, mens Angola har et point. Sidste runde om fire dage er Sydafrika-Marokko og Kap Verde-Angola.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Africa Cup - 2. runde

FT

MAR

1 - 1

CPV

36'
01
Platini
Mål
78'
11
Youssef El Arabi
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce