International -Mpenza rykker til Aserbajdsjan
2010-08-10 15:08:37
Foto:

Mpenza rykker til Aserbajdsjan

Den tidligere Schalke-profil Emile Mpenza er skiftet til Neftci Baku i Aserbajdsjan efter en ellers succesfuld sæson hos Sion.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I starten af dette årtusindende var Emile Mpenza profil hos tyske Schalke 04, hvor han blandt andet dannede duo med Ebbe Sand. Siden har karrieren dog været noget broget, og han har været forbi blandt andet HSV og Manchester City uden succes.

I sidste sæson genfandt han noget af fordums styrke, da han nettede 21 gange i 32 kampe for schweiziske Sion, men alligevel har den 32-årige Mpenza valgt et skifte væk fra de traditionelt mest attraktive europæiske ligaer.

Angriberen har således lavet en treårig aftale med Neftci Baku fra Aserbajdsjan, der i sidste sæson blev femmer i landets bedste række.

Mpenza har spillet 57 kampe for Belgien - senest i efteråret 2009.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce