Nordirland er uden chance for at komme med til EM, og landstræner Nigel Worthington har været udsat for kritik. Nu slipper kritikerne så af med Worthington, for han har nemlig besluttet sig for at forlade posten, når man tirsdag har overstået den sidste kvalifikationskamp mod Italien.
Det har Worthington netop meddelt på et pressemøde ifølge Eurosport. Fredag tabte Nordirland hjemme med 1-2 til Estland, og man er nu næstsidste i gruppe C.
49-årige Worthington har været landstræner for Nordirland siden 2007. Tidligere har han også stået i spidsen for Leicester, Norwich og Blackpool.


EM
Royal League






























