Holland er hjemsted for en stribe dygtige fodboldspillere med marokkanske rødder, og flere af dem af i de senere år skullet vælge, hvilket land de skulle repræsentere på A-landsholds-niveau.
Ibrahim Afellay og Khalid Boulahrouz har begge valgt Holland, mens Oussama Assaidi, Ismail Aissati og Zakaria Labyad alle har valgt Marokko - de to sidstnævnte trods en fortid på de hollandske U-landshold. Senest er AZ's kun 18-årige offensvkomet Adam Maher blevet tvunget til at tage stilling, da Bert van Marwijk har inkluderet ham i Hollands EM-bruttotrup.
Og Maher har takket ja til fødelandet Holland.
- Jeg vælger også Oranje, selvom jeg ikke kommer med til EM. Eneste forskel er, at jeg i så fald ikke behøver at gøre det helt officielt. Jeg har diskuteret det med min familie, og jeg synes, det er den bedste løsning for mig, siger Maher til De Telegraaf.
Maher har spillet for de hollandske U-landshold helt op til U21, men han er først endeligt spærret, når han spiller for Hollands A-landshold i en turneringskamp.


AZ Alkmaar
EM
Æresdivisionen
Royal League
Holland






























