Der har været flirtet lidt mellem Ludwig Augustinsson og FC København over det seneste stykke tid, og i dag fandt de to parter så endegyldigt hinanden.
FC København har netop offentliggjort, at man henter den 20-årige Augustinsson i IFK Göteborg på en fire et halvt år lang kontrakt.
- Vi er meget tilfredse med, at denne handel nu er faldet på plads, og at tidsplanen i den ser ud, som den gør. I Ludwig får vi en af de største forsvarstalenter i Norden, siger manager Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside.
- Han har allerede nu et højt niveau og er den type back, som vi er blevet vant til at se i PARKEN med stor offensiv lyst og kvalitet.
Den unge svensker tiltræder dog først hos de danske sølvvindere ved årsskiftet.


FC København
3F Superliga































