3F Superliga -Reid: Lange træder mig over tæerne
2009-05-18 08:43:43
Foto: Benjamin Lybecker / bold.dk

Reid: Lange træder mig over tæerne

Winston Reid er ikke tilfreds med sin udvisning mod Esbjerg, hvis angriber Jesper Lange selv var impliceret i episoden der førte til Reids andet gule kort.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland sluttede kampen med 10 mand, da de i går tabte 1-0 til Esbjerg. Midterforsvareren Winston Reid blev fem minutter før tid præsenteret for sit andet gule kort, og så var det ellers en tur i bruseren for den unge spiller.

Den anden advarsel kom i forbindelse med et hjørnespark, hvor Jesper Lange, efter en duel med Reid, gik i jorden.

- Han står og træder mig over tæerne, og vi går til den, ligesom man gør i nærkampe på det her niveau. Det er ikke anderledes, end det plejer at være, når vi spiller, siger Reid til klubbens hjemmeside.

Winston Reid kan nu se frem til at skulle se næste weekends kamp mod OB fra tribunen.

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce