3F Superliga -Rønnow forlænger med AC Horsens
2012-10-31 10:05:10
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Rønnow forlænger med AC Horsens

Den unge Superliga-keeper Frederik Rønnow har forlænget sin kontrakt med AC Horsens, så den nu løber helt til 2017.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Frederik Rønnow har bidt sig godt og grundigt fast som førstemålmand i AC Horsens, og det har Superliga-klubben nu belønnet med en forlængelse af hans kontrakt.

- Kontraktforlængelsen er det rigtige for både klubben og Frederik Rønnow. Han har taget store step i den rigtige retning som førstemålmand, hvor han har bevist sine evner i store kampe i Superligaen, Europa League og i pokalfinalen, men han er stadig ung, og han skal fortsat udvikle sig på alle områder, siger cheftræner Johnny Mølby i en pressemeddelelse.

- Frederik Rønnow er god at arbejde med, for han er en ambitiøs og træningsparat ung mand, der har indfriet mange delmål på rekordtid, men han skal fortsat bygge på, siger han.

20-årige Frederik Rønnow har indtil videre spillet 25 Superliga-kampe for AC Horsens. Hans ny kontrakt løber helt frem til sommeren 2017.

Annonce
Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce