International -Ronaldo-hattrick i højdramatisk kamp
2013-09-06 22:58:01
Foto:

Ronaldo-hattrick i højdramatisk kamp

Cristiano Ronaldo scorede hattrick, da Portugal besejrede Nordirland i en højdramatisk kamp med tre udvisninger og seks mål. I gruppe A tog Belgien teten med en sejr over Skotland.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - semifinale

FT

HOL

2 - 4

KRO

34'
10
Donyell Malen
Mål
55'
11
Andrej Kramaric
Mål på straffe
72'
12
Mario Pasalic
Mål
90'
22
Noa Lang
Mål
98'
23
Bruno Petkovic
Mål
116'
24
Luka Modric
Mål på straffe

Rusland havde skubbet Portugal ned på andenpladsen med deres sejr over Luxembourg tidligere fredag, så der var pres på Cristiano Ronaldo og kompagni forud for udekampen mod Nordirland i den tætte gruppe F.

Det startede da også planmæssigt for portugiserne, som tog føringen på Bruno Alves' dæmpede indersideflugtning fra kanten af feltet i det 21. minut, men nordirerne udlignede ved Gareth McAuley efter et hjørnespark i 36. minut, og kort efter begyndte fundamentet at skride under Portugal, da Helder Postiga kontroversielt fik direkte rødt kort for at nikke en meget, meget lille skalle, og en rasende Cristiano Ronaldo ved samme lejlighed brokkede sig til en advarsel.

Jamie Ward bragte Nordirland på sejrskurs med et uskønt mål efter endnu et hjørnespark tidligt i anden halvleg, men ti minutter senere fik også Nordirland en mand smidt ud, da Chris Brunt fik sin anden advarsel.

Ti mod ti kunne Portugal bedre være med, og her trådte superstjernen Cristiano Ronaldo i karakter.

Først headede han Portugal foran ved forreste stolpe på et hjørnespark, og ti minutter senere brugte han igen panden til at heade et knivskarpt indlæg fra venstre i mål.

Ti minutter før tid blev Nordirland reduceret til ti mand, da Kyle Lafferty kom for sent i en tackling, og kort efter lukkede og slukkede Ronaldo. Han fuldendte sit hattrick med et frisparksmål, som blev rettet af og gik ind midt i målet.

Med den dramatiske 4-2-sejr er Portugal atter duks i gruppe F med to point ned til Rusland, der har en kamp til gode. Portugal mangler to overkommelige hjemmekampe mod Israel og Luxembourg.

I gruppe A blev Belgien så godt som VM-klar med en 2-0-sejr over Skotland på udebane. Steven Defour og Kevin Mirallas scorede for Belgien, som nu har imponerende 22 point efter otte kampe.

Da gruppetoerne Kroatien samtidig måtte nøjes med 1-1 ude mod Serbien, skal Belgien nu blot have ét point i den indbyrdes kamp mod Kroatien i næste måned for at blive VM-klar. Alternativt skal de slå Wales i sidste runde.

I gruppe G vandt Grækenland 1-0 over Liechtenstein på udebane i en kamp, hvor begge hold fik en mand udvist. Grækerne er a point med Bosnien-Herzegovina på førstepladsen.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - semifinale

FT

HOL

2 - 4

KRO

34'
10
Donyell Malen
Mål
55'
11
Andrej Kramaric
Mål på straffe
72'
12
Mario Pasalic
Mål
90'
22
Noa Lang
Mål
98'
23
Bruno Petkovic
Mål
116'
24
Luka Modric
Mål på straffe
Annonce

28 kommentarer

Se kommentarer
Annonce