Danmark -Schwartz får tre år i Randers
2011-07-30 10:16:34
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

Schwartz får tre år i Randers

Den 21-årige angriber Ronnie Schwartz forlader AaB og tiltræder på en treårig kontrakt i Randers FC.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Som bold.dk her til morgen kunne afsløre, skifter den unge angriber Ronnie Schwartz AaB ud med Superliga-nedrykkerne Randers FC.

21-årige Schwartz har tilbragt hele sin karriere i AaB, men det store gennembrud er udeblevet, og nu skal den tidligere ungdomslandsholdsspiller i stedet forsøge at etablere sig i 1. division.

- Da Randers FC kom på banen, synes jeg helt klart, at det var den bedste mulighed. Jeg vil gerne være en del af det Randers FC-hold, der forhåbentlig igen kan komme i Superligaen. Det har også været småt med spilletid i AaB på det seneste, men det håber jeg at kan få mere af i Randers FC, udtaler Schwartz, der fylder 22 år den 29. august, i en pressemeddelelse.

Også Randers-træner Michael Hemmingsen er godt tilfreds med aftalen.

- Vi får en ung spiller, der har et potentiale, som vi, naturligvis i samarbejde med Ronnie selv, forhåbentlig kan være med til at udvikle yderligere. Der ligger en god angriber gemt i ham, og han kan forhåbentlig finde vejen til målnettet for Randers FC, siger han.

Ronnie Schwartz har skrevet under på en treårig kontrakt med randrusianerne.

Annonce
Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce