Skive har det seneste års tid haft stor succes med at leje spillere i SAS Ligaklubber. Sidste sæson lejede man Lasse Ankjær i Silkeborg, noget som førte til at Ankjær skiftede til klubben ved Limfjorden på permanent basis i sommer.
Her hentede man så den 19-årige midtbanespiller Kasper Fisker i Randers, på en lejeaftale frem til årsskiftet. Den aftale erstattes nu af en permanent en af slagsen, Fisker har således skrevet under på en toårig kontrakt.
- Kasper har i efteråret 2007 været meget tæt på 1. divisionsholdet og været et stort aktiv i de kampe hvor han deltog på 2. holdet, lyder det på Skives hjemmeside.
En ny kontrakt er det også blevet til for defensivspilleren Martin Trankjær, der nu er på papir hos skibonitterne frem til sommeren 2009.


Randers FC
Skive IK
3F Superliga
Betinia Liga
































