3F Superliga -SønderjyskE bryder med forsvarer
2013-12-11 18:11:36
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk

SønderjyskE bryder med forsvarer

Den 21-årige forsvarsspiller Jacob Tjørnelund får ikke forlænget sin kontrakt i SønderjyskE og forlader dermed klubben ved årsskiftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskEs unge forsvarsspiller Jacob Tjørnelund får ikke sin kontrakt med klubben forlænget, som udløber ved nytår. Det melder klubben på sin hjemmeside.

Den 21-årige defensivspiller har siden 2010 været del af sønderjydernes førsteholdstrup, men det er nu altså slut ved årsskiftet.

Tjørnelund fortalte ellers bold.dk tidligere på ugen, at han var klar på at forlænge sin kontrakt med SønderjyskE, selvom spilletiden denne sæson ikke havde været helt optimal for ham. Men det står nu klart, at de to parter ikke forlænger samarbejdet.

Forsvarsspilleren fik sin debut for Haderslev-klubben tilbage i 2010, hvor han erstattede Kenneth Fabricius i en hjemmekamp mod AaB.

I alt nåede Tjørnelund at optræde 21 gange på SønderjyskEs Superligahold.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce