Serie A -Sprogproblemer bænker Kjær
2008-09-02 09:03:55
Foto: H. Jespersen / bold.dk

Sprogproblemer bænker Kjær

Simon Kjær har endnu ikke lært italiensk, og derfor er han placeret på udskiftningsbænken.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Palermo åbnede den nye Serie A-sæson ved at tabe 1-3 ude til Udinese så den tidligere FC Midtjylland-spiller Simon Kjær hele kampen fra udskiftningsbænken. Her må han formentlig indstille sig på at blive et stykke tid endnu.

- På grund af at jeg ikke snakker italiensk, er jeg ikke blandt de startende. Min træner udtalte til La Gasetta Sport her i weekenden, at det var vigtigt for ham, at jeg kunne sproget 100 procent, siger Simon Kjær til gratisavisen 24timer.

Fodboldmæssigt føler Kjær godt, at han kan være med, men hvornår han kan træde ind i Palermos startopstilling, ved han endnu ikke.

- Når jeg har lært sproget, synes jeg, at jeg begynder at kunne være på lige fod med de andre. Først da kan jeg begynde at sætte mine mål. Men det er klart, hvis jeg kommer til at sidde på bænken her i et halvt år nu, så begynder jeg at forhøre mig. Jeg skal ikke sidde på bænken i et år. Det er ikke godt for min udvikling, og det er ikke godt for mine egne ambitioner, siger forsvarsspilleren.

Palermos næste kamp i Serie A spilles den 14. september, hvor Roma gæster La Favorita.

Annonce
Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce