Premiere League Cup -Straffespark sendte Schake i semifinalen
2006-07-30 10:15:52
Foto:

Straffespark sendte Schake i semifinalen

I den tyske Liga Cup måtte Schalke ud i straffespark mod Bayer Leverkusen, inden en plads i semifinalen var sikret. Søren Larsen og Peter Løvenkrands scorede på deres forsøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Schalke kom i kvartfinalen af Liga Cup’en mod Bayer Leverkusen bagud efter en halv times spil, da Dario Rodriguez sendte bolden i eget net. Det skulle dog ikke gå mere end fem minutter før Marcelo Bordon havde udlignet for danskerklubben, en stilling der holdt kampen ud.

Den forlængede spilletid bød heller ikke på mål, og derfor måtte spillerne ud i en nervepirrende straffesparkskonkurrence. I den viste Schalkes danske spillere Peter Løvenkrands og Søren Larsen koldblodighed, da begge scorede på deres forsøg. Søren Larsen kom endda til pletten to gange, inden en samlet 10-9 sejr over Leverkusen var sikret.

Schalke møder i semifinalen de tyske mestre fra Bayern München, mens den anden semifinale står mellem Hamburger SV og Werder Bremen.

Annonce
Annonce
Annonce