Premier League -Tony Adams stopper i Aserbajdsjan
2011-11-18 14:40:06
Foto:

Tony Adams stopper i Aserbajdsjan

Den tidligere landsholdsanfører for England Tony Adams stopper som træner i FC Gabala i Aserbajdsjan. Det skyldes familiære årsager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtvejs i sæsonen skal FC Gabala fra Aserbajdsjan have ny cheftræner. Det skal man, fordi den engelske forsvarslegende Tony Adams har besluttet sig for at stoppe på posten. Dermed nåede Adams halvandet år i spidsen for FC Gabala, der i sin tid indgik en treårig kontrakt med Adams.

- Jeg kom til Gabala for at dele ud af mine erfaringer og hjælpe klubben med at vokse og opleve noget stort. Jeg har haft en interessant tid her. Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men uheldigvis er jeg nødt til at forlade klubben af familiære årsager, siger Adams ifølge Eurosport.

Gabala er på sjettepladsen i Aserbajdsjans bedste fodboldrække, hvor 12 hold deltager. Adams erstattes i første omgang af den tyrkiske assistent Fatih Kavlak.

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce