En skidt start på foråret havde fået Randers FC’s reservehold, Randers Freja, til at bebude et comeback til veteranen Stig Tøfting. Den 38-årige assistenttræner skulle bidrage med sin ro og rutine, men det blev der ikke noget af i denne omgang.
Træner Peder Elstrup valgte således at satse på unge Rasmus Hansen på den centrale midtbane, mens Tøfting fra tilskuerpladserne måtte se til.
- Stig var klar til at spille og om muligt hjælpe os, men skulle han med, skulle det være på bekostning af en af vore unge, og med Rasmus klar fandt jeg ingen grund til også at bruge Tøfting, siger Elstrup til Randers Amtsavis.
Dispositionen viste sig at være ganske klog, Randers Freja slog Frederikshavn med 4-1.



Randers Freja
CampoBet 3. division































