Træthed, et tæt program og smalle trupper kan være forklaringen på, at hele tre SAS liga-klubber i dag satte rekord for den yngste debutant nogensinde i SAS ligaen.
I en alder af 17 år og 193 dage blev Jonas Knudsen Esbjergs yngste nogensinde, da han fik tyve minutter i 0-4 nederlaget mod Randers FC.
Også hjemmeholdet præsenterede deres yngste debutant nogensinde, da Christopher Geertsen i en alder af 17 år og 63 dage fik kampens sidste fem minutter.
Endeligt markerede Alexander Dige sig som HB Køge yngste, da han fik et kvarter på banen som indskifter i 0-3 nederlaget i Silkeborg.
Det er ligafodbold.dk, der har indsamlet statistikken.


HB Køge
Esbjerg fB
Randers FC
3F Superliga






























