Danmark -Unge Laudrup foran FCK-debut
2006-05-20 21:36:01
Foto:

Unge Laudrup foran FCK-debut

Michael Laudrups søn Mads Laudrup er udtaget til mulig debut for FCKs bedste hold, når Løverne får besøg af FCM i Viasat Cup.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mads Laudrup har spillet på både U16- og U17-landshold, og han er angiveligt i kikkerten hos selveste Real Madrid som et talent, der skal holdes øje med.
I morgen kan den unge spiller passere endnu en milepæl i sin karriere, når han er udtaget til mulig debut for FCKs mandskab imod FC Midtjylland i Parken.

Både Mads Laudrup og hans holdkammerat på FCKs Ynglingehold Jacob Neestrup er udtaget til mulig debut for FCK, der mangler en række stamspillere af forskellige grunde – bl. a. på grund af skader og landsholdsudtagelser. I sin light-udgave havde FCK ikke det store besvær med at tæve AC Horsens 4-1, da Viasat Cup åbnede i torsdags.

De af FCKs stamspillere i de senere uger, som er med imod FCM søndag, er Alvaro Santos, Peter Ijeh, Atiba Hutchinson, Andre Bergdølmo og William Kvist. Desuden er Thomas Røll og den normale reservekeeper Benny Gall med.

FCKs trup imod FC Midtjylland:

Nikolaj Hansen, Alvaro Santos, Peter Ijeh, Thomas Røll, Atiba Hutchinson, André Bergdølmo, Jamil Fearrington, Lasse Qvist, Morten Bertolt, William Kvist, Jeppe Brandrup, Mads Laudrup, Jacob Neestrup, Martin Bernburg, Benny Gall, Thomas Villadsen

Annonce
Annonce
Annonce