Rygterne har verseret de seneste dage, og nu er det blevet en realitet. Morten Bertolt skifter FC Københavns hvide trøje ud med Viborgs grønne, på en lejeaftale løbende frem til sommerferien. Midtbanespilleren ser frem til at få mere spilletid, end han har opnået i FCK.
- Det er klart, at jeg har opbygget en enorm sult på at spille. Det seneste halve år, ville jeg gerne have spillet mere, end jeg har gjort. Det får jeg forhåbentlig mulighed for nu, og det glæder jeg mig rigtig meget til, siger Bertolt til Viborgs hjemmeside.
I Viborgs ledelse glæder man sig over, at det er lykkedes at tilknytte Morten Bertolt.
- Morten har ikke spillet flere hundrede kampe for FCK. Men det siger i mine øjne mere om de kvaliteter, der er til stede i FCK, end om færdighederne hos Morten. Han er en rigtig god spiller, en superærgerrig und mand med den helt rigtige attitude, og det er den slags spillere vi har brug for i VFF, siger direktør Morten Jensen.
Morten Bertolt har spillet 24 kampe for FC København.



FC København
Viborg FF
3F Superliga































